EK Entreprise A/S er et moderne entreprenørselskab, der arbejder for, at kunden får det rigtige projekt til den rigtige pris. Samtidig lægger vi vægt på at opretholde tilfredsheden og arbejdsglæden blandt vores medarbejdere og altid være på ”forkant” med udviklingen i byggebranchen og samfundet.
Entreprenørfirma med social profil
EK Entreprise udfører hoved- og totalentrepriser for både offentlige og private virksomheder i hele landet. Derudover føler vi os forpligtigede til at påtage os et socialt ansvar, så alle får mulighed for et ligeværdigt arbejdsliv. EK Entreprises succes som virksomhed afhænger af vores evne til at passe godt på vores medarbejdere og blive oplevet som en attraktiv arbejdsplads både internt og eksternt. Derfor går vi aldrig på kompromis med vores medarbejderes trivsel.
Samarbejde med kunden
Sammen med kunden udvikler EK Entreprise spændende projekter, der danner rammen om et godt byggeri i høj kvalitet, hvor der altid er fokus på driftsomkostningerne og kundens ønsker.
Vi har gennem mere end 50 år opbygget et solidt renomme som entreprenørselskab i byggebranchen med fokus på kundernes behov, og det vil vi bygge videre på i fremtiden.